top of page

NATUREN

Området er et af de smukkeste eksempler på dansk overdrev. Fra Vejrhøj er der en fabelagtig 360 graders udsigt ud over hele Sejerøbugten og ind over Lammefjorden. Naturen er kendetegnet ved en stor variation i plante- og dyreliv.

​

Fuglene

​

Fuglene nyder godt af de opvinde, der dannes i bakkerne, når de opvarmes af solen. I træktiden forår og efterår ser man ofte rovfugle og af og til også traner, der benytter sig af de termiske forhold. Fuglene skruer sig op over bakkerne, inden de flyver videre mod syd eller nord. På en god dag kan du måske se 100 musvåger på én gang. Et betagende syn.

​

Dyrelivet

​

I området findes et bredt udsnit af skovens dyr. Der er både rådyr, ræve, grævlinger og skovmår. Du kan også møde skovsneppen, der fouragerer i skovbunden om efteråret, inden den flyver videre til England for at overvintre der.

​

​

​

​

Planterne

​

Det stærkt kuperede landskab med udsigt ud over Sejerøbugten og Nekselø byder på noget af det fineste overdrev i Danmark.

Netop på grund af bakkerne og den sandede og tørre jord har man ikke gødet og opdyrket jorden. Det har været mere oplagt at bruge arealerne til græsning, og det har skabt en enestående overdrevsvegetation, som man ikke finder magen til mange steder.

 

Se mere på Naturstyrelsens hjemmeside: http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/bjergene-i-odsherred/dyr-og-planter/

bottom of page